|
Kort om migMit navn er Kim Bach. Jeg bor i Taastrup, en forstad til København sammen med mine 3 katte, Pjuske, Inga og Dinga. Min fjerde kat, Sweetie, er desværre forsvundet. I mit professionelle virke arbejder jeg som selvstændig IT konsulent for et firma jeg er medejer af, mit primære arbejdsområde er analyse og programmering. Jeg blev født i 1962 på Sankt Joseph Hospital, som ligger på Nørrebro i København. Sjovt nok er hospitalet nu et alderdomshjem, så det kan jo være man ender dér hvor man startede. Frem til 1984, boede jeg sammen med mine forældre. Min Mors navn er Ruth og min fars navn er Jacob, selv om han nok mest er kendt under navnet Bob. Her er en liste over de steder jeg har boet. 1962-1968: Husum , en bydel i København 1968-1984: Hvidovre, en forstad til København . Hjemstedet for verdens bedste fodbold hold, Hvidovre Idræts Forening (HIF) (hvis du er i latterkrampe - så vent bare, vi vil vende tilbage fra asken som fugl Fønix). Da vi boede i Hvidovre havde vi en Newfoundland hund der hed Ursus . 1984-1984: Vejle , en by i Jylland 1984-1993: Vesterbro, bydel i København 1993-1994: Boeslunde, en lille by på Sjælland, mellem Korsør og Skælskør |