Indhold

Som jeg skrev torsdag var det meningen at holde en lille pause i dagbogen, men det skulle ikke være sådan. Omkring midnat fik jeg kulderystninger så hele sengen dirrede. Det var meget voldsomt. Det lignede de krampeanfald man får, hvis man har malaria.

Ruth ringede efter natlægen. Han kom forholdsvis hurtigt. Han kunne næsten ikke lytte til mit bryst, så meget rystede jeg. Han sagde, det lignede en blodforgiftning og indlagde mig på Vejle Hospital Der blev ikke megen søvn den nat.

Vi må prøve at se fremad .Der var brev fra Odense i dag. Jeg skal ind onsdag den 2 februar. Jeg håber det andet roderi er i orden inden da. Tålmodighed Jacob.

Det var en barsk oplevelse. Der var ikke styr på noget. Der var ingen som havde ansvaret. 3 læger deler eller 10% til hver. 2 sygeplejersker deler eller 15 % til hver.

1. Første læge: Mindst 14 dage, anden læge: ikke hjem før vi ved hvor infektionen kommer fra. Tredje læge (Adm. Overlæge): Du kan godt tage hjem.

Alle undersøgelser, som er bestilt, er hermed aflyst. -------- Det virker tåbeligt.

Torsdag den 27 januar fortsat Jeg er glad for at være hjemme

Hjemmeplejen ringede til Vejle Hospital og spurgte efter mig. De havde tilsyneladende ikke hørt om afbudet. Er der intet som fungerer, eller er det en slags kontrol. Jeg håber, det er det sidste.

Fredag den 28 januar Så sidder jeg her igen og skal starte et nyt kapitel. Jeg er igen hjemme i reden efter en sørgmunter oplevelse. Jeg har en underlig smag i munden. Kan det virkelig passe, det jeg skrev medens, jeg var indlagt.

Er min dømmekraft fuldstændig gået fløjten eller er jeg blevet senil ? Kan senilitet smitte og nedbryde en mand på en uge ? Selvfølgelig kan den ikke det, men det var bestemt en dårlig oplevelse efter, at jeg havde forsvaret systemet og rost det i høje toner. Nu forstår jeg hvad folk mener, når de kritiserer. Her var der i hvert fald "LAL" allevegne. Brug dog lidt psykologi. Det kan læres og er (næsten) gratis.

Lørdag den 29 januar - tirsdag 1 februar Nogle nætter med dårlig søvn. Dagene gik med at vente.

Onsdag den 2 februar Så gik det atter mod Odense. Falck kom og hentede os.

Den sædvanlige imødekommende service.

Jeg ved godt, at vi kunne blive transporteret af Amtet, men med alle de problemer, der er med transport, vælger jeg den lette løsning.

Jeg fik at vide, at overlægen selv ville fjerne kanylen, så det var bare at vente.

I opholdsstuen mødte vi en strubeløs dame. Hun havde mange andre skavanker med mavesår og sukkersyge. Hun havde en flot stemme. (Jeg er stadig imponeret)

Det blev alligevel en ung læge, som fjernede kanylen. Han var meget omhyggelig og spurgte indgående om mit ophold på Vejle Sygehus.

Jeg er nu tilbage til afdelingen med et utæt luftrør og en stor tør plet i halsen. Jeg regner med, at det hele løser sig, når det falske træk forsvinder. Det undrer, at det var så let at få kanylen ud. Jeg havde regnet med indlæggelse med bedøvelse o.s.v., og at det tog 3 dage. Jeg skal hjem i morgen. Ruth er taget hjem. Der var bestemt ingen grund til bekymring. Alt er vel.

Jeg fik en dejlig samtale med den læge, som konstaterede, at der var mere kræft. Hvor er det dog dejligt, at de interesserer sig for én. Der bliver da også gjort alt for, at man skal føle sig velkommen og godt tilpas. Sikken udstråling.

Torsdag den 3 februar Jeg vågnede klokken 2.

Det kneb med at falde i søvn igen. Der er så mange tanker. Der er også meget løst slim som generer. Jeg tør ikke hoste igennem selvom hullet i luftrøret lukkede sig meget hurtigt. (Ca. 1 time) Det er ubegribeligt.

Jeg ringer til Ruth og siger, at hun kan vente mig inden 12.

Jeg synes, jeg mærker en ny frihed. Nu er der ikke mere et synligt handicap. Jeg har tit tænkt på, at det var lettere at have et handicap, som kunne ses. Så skulle man ikke forklare. Men nej. Sådan hænger det ikke sammen. Alle de mennesker, som ikke kender én, og som man ikke skal snakke med, ser jo på en på en anden måde.

Jeg skal til ny undersøgelse den 4 maj 2000. Det er ovre i kræftafdelingen.

Fredag den 4 februar I dag er det min Mors fødselsdag

Vi har fået en ny tid hos talepædagogen. Det er dejligt at noget fungerer.

Onsdag den 9 februar Talepædagogen gav sig god tid til at tale med os. Han var meget tilfreds med min stemme og sagde, at han ikke kunne forbedre den. Vi skal eventuelt genoptage samarbejdet om nogle måneder. Jeg har lovet at præsentere min stemme for Hals - næse - øre afdelingen på Vejle Sygehus. Det bliver et dejligt gensyn.

top forrige næste